Camping

Børn elsker bondegårdsferie, men de elsker også at campere. Her hos os kan I slå to fluer med et smæk. For her kan I bo i jeres egen campingvogn, jeres eget telt eller autocamper. 

Men selvom I hverken har campingvogn eller telt, kan I stadig campere her. Vi har nemlig 2 campingvogne med fortelt, som vi lejer ud. Den ene vogn er til 4-5 personer (der er 4 sovepladser i vognen, og der kan opstilles en gæsteseng i forteltet), og den anden vogn er til 3-5 personer (der kan sove 2 voksne og 2 mindre børn/1 voksen i vognen - her kan der også opstilles en gæsteseng i forteltet) og et telt. Begge vogne fuldt udstyret med sengelinned, håndklæder, service m.m. Så "KOMBARDO"

TOILET - KØKKEN

Tæt på "skoven" står en toiletvogn med bad. Den kan benyttes af gæster på både camping - og naturlejrpladsen. Vi har indrettet et lille primitivt  køkken i vores garage. Her er der et stort køleskab, komfur, micro-bølgeovn og kaffemaskine, samt gryder, pander m.m. 

Og I kan få ladet jeres mobiltelefoner op.

CAMPINGVOGN

OBS : På filmen på forsiden er der nogle klip fra en campingvogn. Denne vogn har vi ikke længere. Vi har nu 2 nyere modeller. Fotos af den ene kan ses nederst på denne side. Den anden har vi lige købt, så den er ikke blevet stillet op endnu, så derfor ingen fotos pt, men det kommer.

Den ene campingvogn med fortelt er opstillet med udsigt til mark og eng. Lige uden for teltet går køerne og græsser sammen med shetlandsponyerne. Så her er der rig mulighed for at komme tæt på dyrene, og måske give dem en  tot græs eller en gulerod.Og se de små kalve få mælk af deres mødre. 

Her er rart at være for både store og små - og her må familiens firbenede ven også gerne komme med. Skal dog være i snor udendørs, da vi ikke ønsker, at vores fritgående kaniner skal ende som aftensmad for en sulten hund.

Campingvognen har et aflukket soveværelse. Og en sofagruppe, som kan laves om til soveplads for 2-3 personer. Der er varme i vognen, samt komfur og køleskab. Derudover er der en fladskærm, service, køkkenudstyr og sengetøj/linned, håndklæder, viskestykker og karklude. Der er en 20-liters vandtank i vognen, som man selv fylder ved behov. Der er en vandhane ved toiletvognen. Der er tilslutning til kloak. Toilettet i vognen kan IKKE benyttes - der er en toiletvogn med bad ca 50 m. fra vognen.I forteltet er der bord og 6 stole.Til vognen hører også en grill og 2 liggestole.

Pris :

1 uge - max 5 personer : 5.000,- ddk - 660 euros

1 overnatning voksen : 275,- ddk - 36 euros

1 overnatning barn under 12 år : 150,- ddk - 20 euros

Prisen er inkl. strøm & bad

Den anden campingvogn står i vores lille "skov". Den er indrettet med 2 personers seng,klædeskab, lille sofagruppe, som kan laves om til seng til 2 mindre børn eller 1 større barn/voksen. Mulighed for en ekstra opredning på gæsteseng i forteltet.Der er et lille køkken med gasblus og køleskab, samt varmeapparat.Der er IKKE tilsluttet vand til vognen. Derfor kan toilettet i vognen IKKE benyttes, og vand skal hentes ved vandhanen ca 20 m. fra vognen. Toiletvognen med bad står ca 20 m. fra campingvognen. Der er en lille fladskærm i campingvognen. Vognen er fuldt udstyret med sengelinned, håndklæder, service, viskestykker og karklude. I forteltet er der bord + stole samt en højstol. Om aftenen kan man se solen gå ned i vest, og nyde udsigten til Børglum Kloster, mens børnene hopper på trampolinen, eller leger i "Hytten i træet". Eller måske samles vi om bålet om aftenen til pandekage/snobrødsbagning.

 

CYKELFERIE

Her kan I komme med jeres egne cykel. Eller I kan leje cykler ved Løkken Cykeludlejning. 

I kan vælge at bo i lejligheden, i campingvogn, i villateltet eller i shelter. Helt op til jer.

Vi har en cykelpakke bestående af morgenmad, madpakke, drikkevarer & køleelementer.

Pakken koster 150,- kr pr person - 20 euro. Børn under 12 år 75,- kr - 10 euro

Og når I kommer trætte hjem igen til Thorupgaard, efter en dejlig dag med mange oplevelser, er fiskene i Fish Lounge Fiskespa klar til at tage sig kærligt af jeres ømme fødder. Eller I kan bestille en dejlig afslappende massage hos massør Merete Nielsen, som gerne kommer her og giver behandling.

I kan selv tilberede jeres aftensmad enten i køkkenet, på grillen eller over bål. Men hvis det skal være lidt nemt, laver jeg gerne aftensmad til jer.

AFTENSMAD 

Hovedret & dessert : 120,- ddk - 16 euro. Børn under 12 år 60,- ddk - 8 euro

TELT

Har I lyst til at prøve et lidt mere primitivt campingliv, er det også muligt. I vores lille "frugtplantage" står et dejligt 6 -personers telt. Fuldt udstyret med luftmadrasser, dyner, puder, sengelinned, bord, stole og service til 6 personer. Her kan man vågne til lyden af hanen "Kokki", som galer hver morgen, og se solen stå op i øst. Det er dansk sommer,når det er bedst

Pris pr overnatning voksen : 175,- ddk - 24 euros. Børn under 12 år halv pris

SHELTER

Og er I til meget primitiv ferie,så kan I leje vores shelter i engen. Der er max plads til 2 voksne og  1 lille barn. Her kommer man hinanden ved. Der er borde-bænkesæt, bålplads og gryder, pande m.m., så man kan lave sin mad over bålet. Det hitter hos børnene.

Her er virkelig fred og ro. Her høres kun fuglenes kvidren, kvæget som gumler, og måske lidt vrinsken fra ponyerne. Dog kan du fra midt i maj og frem til Sankt Hans høre nattergalen synge. Den bor nemlig i noget krat nede i engen. Det er en fantastisk oplevelse, at høre nattergalens sang.

Pladsen og stien derned er indhegnet, så I kan sove trygt. 

Og har I ikke soveposer og liggeunderlag, kan I leje det hos os.

Sovepose og luftmadras pr nat : 75,- ddk - 10 euros.

Pris pr overnatning voksen 75,- ddk - 10 euros. Børn under 12 år halv pris

 

MORGENMAD

Morgenmad : 2 rundstykker/hjemmebagte boller - 1 sk. rugbrød - smør - pålæg - ost - marmelade - juice - mælk - havregryn - corn flakes - kaffe/the :

75,- kr pr person  - 10 euro

Som campist

  • Plads til telt, campingvogn eller autocamper
  • Toiletvogn med bad, og primitivt køkken

  • Cykelferie på egen cykel

  • Telt

  • Shelter i vores dejlige eng

Static-img

Bestil her

Eller ring på: +45 22252587